En deadline i Kanpla er det sidste tidspunkt, hvor en bruger kan lægge en bestilling til en bestemt dag. Når deadlinen er passeret, kan man ikke længere oprette eller ændre sin ordre - medmindre særlige regler som “bløde deadlines” er aktiveret.
Det er altså modulets “lukketid” for bestillinger. Når fristen er overskredet, er køkkenet i gang med at planlægge og producere – og derfor kan nye ændringer ikke nå med.
Denne guide viser dig trin for trin, hvordan du aktiverer en deadline for dit modul.
Trin-for-trin guide:
Trin 1: Klik på “Indstillinger” i menuen til venstre i admin-panelet.
Trin 2: Vælg funktionen “Moduler”
Trin 3: Vælg det modul du ønsker at oprette en deadline til.
Trin 4: Scroll ned eller find indstillingen “Deadline”
Trin 5: Indstil dine deadline-regler:
Antal dage i forvejen (f.eks. 2 dage før)
Fast klokkeslæt på dagen (f.eks. 2 dage før kl. 14:00)
Ugentlig deadline (f.eks. hver fredag kl. 14:00)
Hvis du f.eks. sætter deadline til “2 dage før kl. 14:00”, skal brugerne afgive deres ordre senest kl. 14 to dage i forvejen. Ellers vil produkterne i modulet fremstå som utilgængelige.
Trin 6: Klik på “Gem” for at aktivere og anvende din deadline-regel.
Vil du se det i praksis?
Se denne korte introduktionsvideo for en komplet gennemgang: