📹 Videoguide
Kort videogennemgang af, hvordan du trækker og læser Adyen Settlement-rapporten:
Hvad er "Adyen rapporter" i Kanpla?
I Kanplas Data Export finder du rapporttypen Adyen Settlement Details Report – Reconciled. Den eksporterer afregningsdata (settlement) fra Adyen-betalingsgatewayen — gebyrer, betalinger og payouts — afstemt pr. lokation. Den er lavet til finansiel afstemning mod din betalingsudbyder.
Hvor bruger du den? Når du skal afstemme, hvad Adyen faktisk har udbetalt, mod dit salg i Kanpla — altså matche settlements med transaktioner.
Hvor kommer dataene fra?
Du behøver ikke logge ind i Adyen for at hente rapporten — den ligger allerede i Kanpla. Hver gang Adyen frigiver en ny Settlement Details Report, henter Kanplas system den automatisk og gør den tilgængelig i Data Export, koblet til den rigtige partner/lokation.
Vil du forstå selve indholdet af settlement-rapporten (kolonner, gebyrstruktur, betalingslivscyklus), er Adyens egen dokumentation referencen: docs.adyen.com/reporting.
Hvornår er rapporten klar?
Adyen-rapporten kan først hentes i Kanpla ca. 2 kalenderdage efter, at udbetalingen (payout) er sket. Sker udbetalingen fx om tirsdagen, kan rapporten hentes om torsdagen.
Så hvis en rapport mangler, så tjek først om udbetalingen ligger inden for de sidste par dage — så er den sandsynligvis bare ikke frigivet endnu.
Sådan trækker du rapporten — trin for trin
Log ind i Kanpla-adminportalen på admin.kanpla.dk.
Gå til Statistics i menuen til venstre, og klik på Data Export.
Klik på + øverst til højre for at oprette et nyt udtræk.
Giv udtrækket et navn
Vælg rapporttypen Adyen Settlement Details Report – Reconciled under afsnittet Adyen Report.
Under Filters: vælg de lokation(er) du vil have med, og sæt datointervallet.
Under kolonnevælgeren: de mest brugte kolonner er valgt på forhånd. Klik på de tre prikker for at få alle kolonner med, hvis du har brug for det. Du kan omdøbe kolonnenavne, så de matcher jeres eget sprog.
Klik Download for at generere filen med det samme — eller sæt op under Delivery (se nedenfor).
Godt at vide
Rækkegrænse på 250.000: Hvis dit filter trækker mere end det, får du en fejl i stedet for en fil. Indsnævr datointervallet eller antallet af lokationer, eller del udtrækket op.
Adgang styrer indhold: Udtrækket indeholder kun data fra de lokationer, din admin-bruger har adgang til. Mangler en lokation, så tjek dit adgangsniveau.
Tom eller manglende Adyen-rapport? Tjek først timingen: rapporten er først klar ~2 kalenderdage efter udbetalingen. Er der gået længere tid, og den stadig er tom, skyldes det typisk, at partner og Adyen-merchant ikke er mappet korrekt — det er en teknisk sag, så kontakt support.